Vores politik

I Liberal Alliance Hedensted vil vi skabe en kommune, hvor pengene bruges på mennesker frem for systemer. Vi tror på, at god velfærd ikke kræver højere skatter, men bedre prioritering og mere frihed til både borgere og medarbejdere.

Vores politik bygger på tillid, effektivitet og personlig frihed. Vi ønsker en kommune, der tænker nyt, tør udfordre vanetænkning og som skaber de bedste rammer for børn, unge, ældre og erhvervsliv.

Politik: Mærkesager

Vores mærkesager

 

  • Det handler ikke om at spare, men om at bruge pengene rigtigt

    • Vi tror på, at god velfærd ikke kræver flere penge, men bedre prioritering.
  • Effektivitet til gavn for borgerne

    • Effektivitet er ikke et mål i sig selv, men vejen til at få mere ud af de penge, vi allerede betaler. Vi vil bruge skattekronerne klogere, så de gør størst mulig forskel.
  • Tillid skaber bedre velfærd

    • Når vi har tillid til menneskene omkring os, giver vi dem friheden til at gøre det, de er bedst til. Der skal være mindre kontrol og detailstyring – og mere faglighed, engagement og kvalitet.
  • Frihed til at vælge – også i hverdagen

    • Vi vil give borgerne mere frihed til selv at vælge. Uanset om det handler om skole, pleje eller pasning, tror vi på, at frihed hos den enkelte borger skaber bedre velfærd.
Politik: Råd til velfærd

Råd til velfærd

Liberal Alliance Hedensted vil sikre ordentlig velfærd – uden at hæve skatten og uden at spare på kerneområderne. En analyse fra CEPOS viser, at Hedensted Kommune kunne have 200 millioner kroner mere til velfærd hvert år, hvis vi blot var lige så effektive som f.eks. Vejle Kommune.

For de penge kunne vi f.eks. ansætte 100 pædagoger, 100 SOSU-medhjælpere og 50 lærere.

Det handler ikke om, hvem der skal undvære – men om at prioritere rigtigt, både i det små og det store. Effektiv drift giver os råd til velfærd, der virker.

Vi skal ikke diskutere, om vi har råd til ordentlig velfærd. Dét har vi krav på.

Politik: Seriøs forandring

Seriøs forandring

Liberal Alliance Hedensted vil gøre op med sætningen: ”Det plejer vi”.

Alt for meget i kommunen kører videre, bare fordi “sådan har vi altid gjort”. Det er hverken modigt eller klogt – det er dyrt. Vi skal turde stille det vigtigste spørgsmål igen og igen: “Gør det her egentlig gavn for dig – eller bare for systemet?”.

Det handler om at bryde vanetænkningen, fjerne unødvendige regler og se på, hvad der faktisk skaber tryghed, kvalitet og mening i din hverdag.

Vi skal rydde ud i gamle procedurer, meningsløse arbejdsgange og lag på lag af administration. Når vi fjerner det unødvendige, får vi råd og rum til det nødvendige – til børn med særlige behov, til ældre, der har krav på nærvær og til unge, der drømmer om mere end tests og kontrol.

“Vi plejer” er den dyreste sætning i kommunen. Liberal Alliance Hedensted vil i stedet sige: “Virker det? Ellers gør vi det om.”

Bliv medlem i dag

Vær med til at forme fremtidens Hedensted. Som medlem af Liberal Alliance får du indflydelse, fællesskab og en stærk stemme for en mere liberal kommune.